Underskrevet købsaftale

14. maj 2020 09:35 , af Arne Månsson

Der er nu underskrevet købsaftale om Skovhuset. 

Huset var før generalforsamlingen i februar vurderet af en ejendomsmægler til 5 mio. kr., hvilken vurdering mægleren fastholdt. 

Bestyrelsen kontaktede derfor en anden mægler, som vurderede ejendommen til 6 mio. kr.

Der var oprindelig 4 personer, som havde udtrykt interesse for ejendommen, og bestyrelsen havde en plan om at opfordre til bud med afsæt i vurderingen på 6 mio. kr.

Som følge af enkelte medlemmers tvivl om bestyrelsens motiver for en sådan budrunde, måtte ejendommen udbydes til salg i almindelig, fri handel. 

Da ejendommen blev udbudt, var den ene af de personer, som var interesseret, klar til at afgive tilbud på køb til udbudsprisen, og køber underskrev købsaftale uden forbehold.

Køber var bundet af købstilbuddet i 8 dage. 

Der blev planlagt og gennemført 3 fremvisninger i løbet af de 8 dage, hvor de interesserede fik oplyst, at der lå en underskrevet købsaftale, men fremvisningerne gav ikke flere bud eller umiddelbar udsigt til, at der ville komme nogle. 

Bestyrelsen besluttede derfor at acceptere købstilbuddet inden for acceptfristen på 8 dage, og nu afventer vi udløb af købers fortrydelsesret og derefter berigtigelse af handlen. 

Overtagelse er aftalt til den 1. juni 2020. 

Bestyrelsen