40 dage på vandet

23. juli 2017 10:54 , af Jesper Hansen

Operation "Sjælland Rundt 2017" blev fuldført. Kort fortalt roede to 2-årers inriggere rundt om Sjælland (+Falster) drevet af 70 roere fordelt på otte hold, som hver roede i fem dage.

Sammenlagt roede bådene 1.906 km eller 5.718 personkilometer. Erfarne langtursroere vil måske påstå, at så langt er der ikke rundt om Sjælland, men når både Roskilde fjord og Isefjorden plus Falster kommer med, så er der så langt. Desuden blev Sevns Klint passeret tre gange - nu vi alligevel kom der forbi. Læs mere på turens hjemmeside!